Behandling

Hvem kan behandles ambulant i narkose?
De fleste patienter, vi behandler, har en alvorlig ’tandlægeskræk’.
Der er også mange tilfælde, hvor en speciel tandbehandling er så ubehagelig eller smertefuld, at narkose kan være nødvendig.
Ydermere anvendes narkose til personer, som lider af et handicap, der gør normal tandbehandling umulig, for eksempel spastiske lammelser.
Endelig benyttes narkose til tandbehandling af en del psykisk handicappede patienter.

Klinikkens indretning er handicapvenlig.
Hvem kan vi ikke behandle?
Vi kan desværre ikke behandle børn under 15 år og
patienter med alvorlige sygdomme vil blive henvist til hospital, hvis narkose skønnes nødvendig.
Sikkerhed
Vi har mange års erfaring med ambulant narkosebehandling.
Vi følger de regler for anæstesi, overvågning mm, som anbefales og anvendes på store hospitalsanæstesiafdelinger.
Anæstesimidlerne er den nyeste slags der findes, og er meget hurtigt ude af kroppen efter endt behandling.
Der er altid både en narkoselæge og en narkosesygeplejerske til at passe på dig, mens du sover.

Lægehusets Tand og Implantatklinik ApS   Lilleholm 56   2670 Greve   Telefon: 43 90 61 63