Hjertesvigt

Tomas Joen Jakobsen, overlæge

Hvad er hjertesvigt?
Hjertesvigt, eller svækkelse af hjertet, er ikke en selvstændig sygdom som sådan. Det er nærmere en samlet betegnelse for de symptomer, der opstår, når hjertet ikke pumper tilfredsstillende.

Mange forskellige hjerte-karsygdomme kan give hjertesvigt. De vigtigste er forhøjet blodtryk (hypertension), forkalkningssygdom i kranspulsårerne/blodprop ved hjertet (angina pectoris/AMI), hjerteklapsygdomme og betændelse i hjertemusklen (myocarditis).

Hvad er symptomerne på hjertesvigt?
De vigtigste symptomer på hjertesvigt er træthed, åndenød og ophobning af væske i kroppen. Sidstnævnte symptom var årsag til, at sygdommen i gamle dage var kendt som ”vattersot”.

Trætheden ved hjertesvigt opstår, når hjertets venstre hovedkammer ikke er i stand til at pumpe blod nok ud i kroppen og dermed sikre tilstrækkelig blodgennemstrømning i  blandt andet musklerne (venstresidig fremadrettet hjertesvigt).

Åndenøden opstår, når venstre hovedkammer ikke er i stand til at pumpe tilstrækkeligt blod videre fra lungerne. Dette medfører overtryk i lungekredsløbet og væskeudtrædning i lungevævet (venstresidig bagudrettet hjertesvigt). Åndenød kan også opstå, når højre hovedkammer ikke pumper tilstrækkeligt blod gennem lungerne (højresidig fremadrettet hjertesvigt).

Væskeophobning i kroppen skyldes ligeledes svækkelse af højre hovedkammer (højresidig bagudrettet hjertesvigt). Væskeophobningen sker oftest i benene, leveren og maven.

Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen stiller diagnosen hjertesvigt gennem symptomerne kombineret med en grundig undersøgelse. I tvivlstilfælde må der suppleres med en ultralydsscanning af hjertet, hjertekardiogram og røntgenbillede af hjerte og lunger for at sikre, at åndenøden og trætheden ikke har andre årsager.

Inddelingen i højresidig og venstresidig hjertesvigt samt fremadrettet og bagudrettet hjertesvigt er vigtig for at forstå symptomerne. Det har til gengæld ikke de store konsekvenser for behandlingen, da behandlingen af hjertesvigt altid følger de samme retningslinier.

Hvordan behandles hjertesvigt?
Først og fremmest bør den tilgrundliggende sygdom behandles. Dernæst er vanddrivende medicin (diuretika) hjørnestenen i al behandling af hjertesvigt – specielt når der er væskeophobning. Der er ikke lavet videnskabelige undersøgelser, der viser, at  vanddrivende medicin virker livsforlængende for patienter med hjertesvigt. Men effekten på symptomerne er så overbevisende, at denne medicin anvendes til næsten alle i de mere akutte faser af sygdommen.

Behandlingen bør dog altid kombineres med enten "ACE-I" som hæmmer dannelsen af angiotensin eller AIIA som blokerer angiotensinreceptoren – eller en kombination af disse. Det har længe været kendt, at patienter med hjertesvigt har en forhøjet mængde af stoffet angiotensin i kroppen. Talrige undersøgelser har vist, at symptomer og overlevelse forbedres, hvis dette stof nedsættes eller blokeres med ACE-I og/eller AIIA.

På samme måde er det kendt, at hjertesvigtspatienter har forhøjet adrenalin og noradrenalin i kroppen. Blokering af dette med en såkaldt beta-blokker har ligeledes vist sig at forbedre overlevelsen betydeligt.

Ud over ovenstående behandlinger, bør mange personer med hjertesvigt tilbydes behandling med et aldosteronhæmmende præparat. Denne behandling har også vist sig livsforlængende og symptombedrende, når den anvendes til de rette patienter. Digoxin som tidligere var hovedpræparatet til hjertesvigt, bør ikke længere anvendes rutinemæssigt. Præparatet kan dog i enkelte tilfælde bevirke, at symptomerne lindres.

Hjertesvigt - sammenfatning
Sammenfattende er hjertesvigt et ofte svært eller invaliderende symptomkompleks, som kan skyldes mange forskellige hjerte-karsygdomme. Diagnosen stilles af lægen gennem samtale og undersøgelse. Ofte er det dog nødvendigt med supplerende røntgen og ultralydsundersøgelse.

Behandlingen stiler primært mod at fjerne en eventuel væskeophobning. Derefter er det vigtigt, at alle patienter tilbydes de mange veldokumenterede, livsforlængende behandlinger som er udviklet i dag – og som hele tiden videreudvikles.

Denne artikel er sponsoreret af AstraZeneca A/S gennem betaling af sædvanligt honorar til artiklens forfatter. AstraZeneca A/S har ingen indflydelse haft på artiklens emne eller videnskabelige indhold og artiklens forfatter er uafhængig af AstraZeneca A/S. Denne hjemmesides ejer har ikke været forpligtet til at bringe artiklen på hjemmesiden.
Test side - på strøget 67, 2200 København N - tlf: 3917 9762 - email: info@prescriba.com