Almindelig tandpleje

Systematisk tandpleje igennem hele livet er vigtigt for dine tænders holdbarhed og udseende og for dit eget velbefindende. Men det er aldrig for sent at komme i gang igen, hvis du har haft nogle år uden et eftersyn.
Vor almindelige undersøgelse inkluderer:
• Gennemgang af tænderne for huller og utætte eller defekte fyldninger.
• Undersøgelse af tandkødet for tandkødsbetændelse og parodontose.
• Undersøgelse af mundhulens slimhinder (læber, kinder, gane, tunge og mundbund) for mundhulelidelser.
• Samtale og vejledning i forebyggelse


Der kan suppleres med røntgenbilleder efter behov for at undersøge for skjulte huller, som ikke kan opdages ved en klinisk undersøgelse.

Samtale og vejledning i forebyggelse
Du har også selv et ansvar i plejen af dine tænder. Vi hjælper dig med at forebygge, at der kommer huller eller tandkødsbetændelse. Vi hjælper dig til bedre tandbørstningsvaner. Vi instruerer dig i brug af andre hjælpemidler for at bevare dine tænder og tandkød sundt, f.eks. tandtråd og mellemrumsbørster. Vi taler om dine kostvaner og vejleder dig i hvad der er sundt eller usundt for dine tænder.


Tandlægerne Kildegårds Plads   Kildegårds Plads 1   2820 Gentofte